Begynderstævnerne henvender sig primært til helt nye spillere i klubberne op til 12-års alderen.
Ofte vil disse stævner være den første bordtennisoplevelse, som spillerne har, uden for klubregi. Derfor skal flest muligt tage hjem fra stævnet med en god oplevelse i bagagen og forhåbentlig bringe både motivation og inspiration til den daglige træning i klubberne.
Det er samtidigt det første step på vejen frem mod, at man som ny spiller skal kunne deltage i både Ungdomsstævner, Holdturnering og Klubstævner, når man føler sig klar.
Der er tilmelding til alle stævnerne og prisen er 40,- pr. stævne.
Præmier: Bordtennis Danmark uddeler en deltagermedalje ved hvert begynderstævne.
I ugerne op til stævnerne får spillerne en seddel med hjem, hvor der vil være information om tid og sted mm.
Spillere fra hele Storkøbenhavn vil deltage i disse stævner. Stævnerne placeres på enten lørdag eller søndag i nedenstående weekender.
8.-9. oktober 2022
10.-11. december 2022
11.-12. marts 2023
13.-14. maj 2023
Transport: Da alle spillestederne ikke ligger ret langt væk, skal spillerne selv sørge for at komme derhen.