Begynderholdet

 

Begynderholdet er det hold, som man starter på, når man har meldt sig ind i Amager Btk. På denne side kan man læse lidt om hvad man bør vide som forælder til en spiller på Begynderholdet.

Opslagstavle

  • Træning aflyst mandag 18. oktober og onsdag 20. oktober (efterårsferie)
  • Træning aflyst onsdag 17. november (kommunevalg)


Bat

For at kunne lære at spille bordtennis, så kræver det at man har et bat, som passer til begyndere. Det er vigtigt at battet har god kontrol og fornuftig fart og skru. De fleste bat, som er købt i sportsbutikker vil ikke opfylde disse krav, og derfor anbefaler vi, at man køber sit bat i klubben. Vi har flere typer bats på lager, som passer alle begyndere. Læs mere om vores bats her.

Tøj
Man træner i sportstøj: Indendørs sko, shorts og t-shirt. Det er ikke et krav, at man spiller i klubtøj, men det giver ofte et bedre sammenhold, når man spiller i klubtøj. På klubtrøjen får man sit navn på, så det er også en stor hjælp til trænerne, så de nemmere kan lære spillernes navne at kende. Derfor opfordrer vi alle til at købe klubtøj. Læs mere om klubtøj her.

Forældre
Forældre er velkomne under træningen men bedes opholde sig i klublokalet.

Træningstider og trænere
Der er træning mandag kl. 16.15 - 17.45 og onsdag kl. 16.30 - 18.00. Man er velkommen begge dage, og det er også helt fint, hvis man kun kommer den ene dag. Man møder bare op, og man skal ikke melde afbud.

Vi forsøger så vidt muligt at være mindst 2 trænere og 2 hjælpetrænere til hver træning.

Træningen
Træningen starter ofte med en opvarmningsleg, og herefter får spillerne lov til at spille med hinanden. Når der er mange spillere, så bliver spillerne opdelt i grupper, og de enkelte trænere få ansvar for deres egne grupper. Før pausen fokuserer vi på teknik for alle, og efter pausen får man ofte lov til selv at vælge, om man vil deltage i bordtennislege eller træne videre med teknikken. 

Regler før og under træningen
- Man går ikke i gang med at spille, når man møder til træningen. Man venter til træningen starter
- I starten af træningen krydses alle deltagerne af, og man lægger sit bat på bordet
- I pausen (på 10 minutter) lader man boldene være og slapper af
- Når træneren giver instrukser, så lytter man og forholder sig i ro
- Når man skal samle bolde op, så lægger man sit bat på bordet først

Muligheder for spil uden for træningstiderne
Man er altid velkommen til at spille, hvis der er ledige borde, men vær opmærksom på, at der altid skal være en voksen tilstede i spillelokalerne, når der er børn til stede. Som forælder må man gerne spille med sine børn et par gange, men vil man spille ofte, så skal man blive medlem af klubben. På denne side kan man se, om der forventes at være ledigt i lokalerne i weekender. Tager man op og spiller i weekenden, hvor der ikke er arrangementer, så bedes man først kontakte halpersonalet forinden på tlf. 3076 0217.

Pointstævner
Som spiller på Begynderholdet kan man deltage gratis i pointstævnerne. Læs mere om pointstævner her.

Bordtennisportalen
Skal man tilmelde sin spiller til noget I Bordtennisdanmark-regi, så skal man gøre det via Bordtennisportalen via sin egen profil. For tilmelding kræver det, at spilleren er oprettet. Det er os som klub, der skal oprette ham og det er også os, der tildeler licens til spilleren. Er jeres spiller ikke oprettet, så skriv til Michael på michael@amagerbtk.dk.

Så nu bør du via din egen profil på bordtennisportalen kunne komme videre

Facebook
Besøg vores generelle facebookgrupper: https://www.facebook.com/amagerbtk
Vi har også en forældregruppe, hvor alle forældre er velkomne: https://www.facebook.com/groups/1536059386595236

 


Sponsorer

Netto

Riber haver

Bordtenniseksperterne

AltanButikken

Amager Bolig